Handelsbetingelser, herunder leveringsbetingelser, fortrydelses- og reklamationsret, samt persondatapolitik ved køb af gavekort & tilmelding til nyhedsbrev:
Ringsted Designer Outlet Center P/S modtager betaling med Dankort, VISA, MasterCard og JCB. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er inkl. moms.
Ringsted Designer Outlet Center P/S bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. SSL er den højest mulige standard for kryptering og sikkerhed ved betaling med kreditkort på internettet, og det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.
Ønsker du at returnere en vare købt med gavekort, gælder den pågældende butiks handelsbetingelser herunder returregler.
Fremsendelse af faktura på gavekortkøb er ikke muligt.
Gavekortet sendes med DAO PLUS. Leveringen koster kr. 49,- (pr. ordre).
Forsendelse kun i Danmark. For levering udenfor Danmark, kontakt os venligst på info@ringstedoutlet.dk.
Gavekort sendes dagligt på hverdage inden kl. 15.00.
Med DAO PLUS forsendelse leveres gavekort på 1-2 hverdage.
Gavekort bestilt mandag – fredag inden kl. 12.00 afsendes samme dag.
Gavekort bestilt efter kl. 12.00 afsendes den efterfølgende hverdag.
Gavekort bestilt i weekender og på helligdage afsendes den førstkommende hverdag.
Bestilling og betaling foregår kun online på Ringsted Designer Outlets hjemmeside.
Gavekort bestilt online mandag – torsdag kan afhentes i Masai butikken næste dag efter kl. 12.00.
Gavekort bestilt online fredag – søndag kan afhentes i Masai butikken den efterfølgende mandag efter kl. 12.00.
Gavekort bestilt på helligdage kan afhentes i Masai butikken den førstkommende hverdag efter kl. 12.00.
Venligst medbring en kopi af din ordrebekræftelse som dokumentation ved afhentning.
Fortryder du købet af et Ringsted Designer Outlet gavekort, skal det anmeldes til os inden for 14 dage efter købet. Anmeldelses skal ske via siden ‘Annullering af gavekort’, du kan finde her.
Det er kun muligt at benytte sig af sin fortrydelsesret, hvis gavekortet ikke har været benyttet – hverken helt eller delvist.
Ønsker du at reklamere over en vare, hvormed gavekort er købt, bedes du henvende dig i den butik varen er købt.
Klagemuligheder: Har du en klage over gavekort købt hos Ringsted Designer Outlet Center P/S, kan der sendes en klage til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk
Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform. Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/ Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: info@ringstedoutlet.dk
Vi indsamler aldrig personoplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger ved køb af gavekort. I dette tilfælde indsamles oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Personoplysninger bruges til at gennemføre det køb, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Vi har pligt til at gemme disse oplysninger i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev, giver du dit samtykke til, at vi må gemme din e-mail adresse og sende dig nyhedsbreve indeholdende nyheder, artikler, info om events og tilbud fra Ringsted Designer Outlet.
Du kan altid afmelde din mail nyhedsbrevet enten ved linket i nyhedsmailen eller ved, at skrive til info@ringstedoutlet.dk
Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Ringsted Designer Outlets Centerkontor via mail info@ringstedoutlet.dk.
Center Manageren og ansatte i afdelingen for online og nethandel for Ringsted Designer Outlet Center P/S har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Den dataansvarlige på ringsteddesigneroutlet.dk er Ringsted Designer Outlet Center P/S, Klosterparks Allé 1, 4100 Ringsted.
Vi tager alle forholdsmæssige sikkerhedsforanstaltninger således personoplysninger håndteres og opbevares forsvarligt. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.
I tilfælde af vi bliver bekendt med et brud på persondatasikkerheden, giver vi uden unødig forsinkelse besked til Datatilsynet og til de personer, hvis oplysninger er berørt af sikkerhedsbruddet.