Tegn & Vind - Design vores nye insekthotel - konkurrence for Ringsted Designer Outlet
april 2025

TEGN & VIND – DESIGN VORES NYE INSEKTHOTEL

Hvis nogle af jer har en lille drøm at blive insekthotelarkitekt – så er det nu vi har brug for jeres kreative hjælp. Vi inviterer dig til at designe vores kommende insekthotel, som skal opføres i et af vores nye grønne områder – midt mellem bl.a. lavendel, rosmarin, timian, merian, isop og sargentæble. Et sandt gourmetparadis for bier og andre bestøvere. Alle kan være med – uanset alder eller evner. Du behøver hverken grønne fingre eller evnen til at tegne lige streger – så længe du kan vise os din vision for et magisk sted for de små havehjælpere. Størrelse på insekthotellet skal være: B80 x H120 cm.

Præmie:

  • Gavekort på 1.500 kr. til en planteskole efter eget valg
  • Bogen “Naturen forkæler din hjerne” af Boe Sallingboe fra Altan-Alferne – chefgartneren bag vores grønne oaser.
    Bemærk, hvis vinderen er et barn, tilpasses præmien naturligvis med fokus på leg, læring og oplevelser i naturen.


Send dit design – tegning, collage, idé eller model – til info@ringstedoutlet.dk senest den 1. juni 2025.

Vinderen får direkte besked og offentliggøres 3. juni 2025.